1. En lydigheds gerning

Hijab er en lydighedsgerning overfor Allah (jwa) og Hans Sendebud (sa). Han siger i Koranen:

”Og det sømmer sig ikke for en troende mand og en troende kvinde, at der, når Allah og Hans Sendebud har gjort en sag, skulle være noget valg for dem i deres (forhold til denne) sag. Og den, som er ulydig mod Allah og Hans Sendebud, er visselig faret vild i en åbenbar fejltagelse.”[1]

Og Han siger ligeledes:

”Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis) skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed.”[2]

2. Hijab er ærbarhed

Allah (jwa) gjorde overholdelsen af hijab en demonstration af kyskhed og ærbarhed. Allah (jwa) siger om dette:

”O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.”[3]

I det ovenstående vers er der et bevis på, at genkendelsen af den åbenbare skønhed af kvinden er skadelig for hende. Når grunden til tiltrækningen ophører, påhører restriktionen. Dette illustreres i sagen om de ældre kvinder, som må have mistet alle aspekterne af tiltrækningen. For dem har Allah (jwa) tilladt det, at lægge til side deres ydre beklædning og fremvise deres ansigter og hænder, men minder stadig om, at det er bedre for dem at beholde deres ærbarhed.

3. Hijab er Tahara (Renhed)

Allah (jwa) har vist os visdommen bag påbudet af hijab, idet Han siger:

”Og når I beder dem [Profetens koner] om noget, så spørg dem bag et slør. Dette er det reneste for jeres hjerter og deres hjerter.”[4]

Hijab er årsag til en større renhed for de troende mænds og kvinders hjerter, idet den afskærmer for hjertets begær. Foruden hijab har hjertet nemmere ved at begære. Dette er grunden til, at hjertet er renere når man spærrer for synet, for således er præventionen af fitna meget åbenbar. Hijab beskærer de onde tanker og begærligheden af de syge hjerter. Derom siger Han (jwa):

”Vær ikke milde og undergivne i jeres tale, så den, der har en sygdom i sit hjerte, fatter (usømmelige) håb. Men før passende og sømmelig tale.”[5]

4. Hijab er en værn/ skjold

Profeten (sa) sagde:

”Allah, Den Højeste, Den Ophøjede, er Undselig [Hayii], er Værneren [Sattar]. Han elsker undselighed og værn (om hvad der er forbudt at vise).”

Han sagde desuden:

”Enhver kvinde, der tager sit tøj af i andre en hendes mands hus (for at vise sig for forbudte hensigter), har brudt Allahs skjold over hende.”

5. Hijab er Taqwah (Gudfrygtighed)

Allah (jwa) siger i Koranen:

”O Adams børn, Vi har visselig sendt jer en beklædning, som kan dække jeres skam, og (som tjener jer) til prydelse. Men retfærdighedens klædning er den bedste.”[6]

De udbredte former for beklædning i verden i dag, er for det meste til at vise, og knapt forstået som et dække eller beskyttelse for kvindens krop. For de troende kvinder, er formålet med hijab at værne om deres kroppe og dække deres private dele som en demonstration af lydigheden af Allahs befaling. Hijab er derfor en retskaffen handling.

6. Hijab er Eman (troskab)

Alle de vers, hvori Allah (jwa) omtaler hijab, henvender sig udelukkende til de troende kvinder, Almo’minat. Eksempelvis siger Han (jwa):

”Og sig til de troende kvinder..”[7] og ligeledes i:

”O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder…” [8]

En af Profetens koner fik engang besøg af nogle kvinder fra Banu Tameem stammen, som var usømmeligt klædt. Hun sagde til dem:

”Hvis I virkeligt er troende kvinder, så er dette sandelig ikke de troende kvinders påklædning, og hvis I da ikke er troende kvinder, så nyd det.”

7. Hijab er Haya’ (Undselighed)

Der er to autentiske hadith, der siger:

”Enhver religion har en moralitet, og islams moralitet er haya’.” Og:

”Undselighed (stammer) fra troskab (i Allah), og troskab (belønnes med) Paradiset.”

Hijab passer til den naturlige undselighed, som er en del af kvindens natur.

8. Hijab er Gheerah

Hijab passer ligeledes til den naturlige følelse af gheerah, som er et indre instinkt i den hæderlige mand, som gør, at han ikke kan lide, at andre ser på hans kone eller døtre. Gheerah er derfor en drivende sindsbevægelse, som driver den hæderlige mand til at beskytte kvinder, der er ham relateret, fra fremmede. En retskaffen muslim har gherrah for alle muslimske kvinder som svar på sit lyst og begær. Mænd kigger (med begær) på andre kvinder, og tænker ikke på, at andre gør det samme mod deres koner eller døtre. Blanding af kønnene og fravær af hijab ødelægger gheerah hos mænd. Islam anser gheerah for værende en uadskillelig del af troen. Værdigheden af en kone, datter eller enhver anden muslimsk kvinde, skal i høj grad respekteres og forsvares.

[1] Koranen: 33 : 36

[2] Koranen: 24 : 31

[3] Koranen: 33 : 59

[4] Koranen: 33 : 53

[5] Koranen: 33 : 32

[6] Koranen: 7 : 26

[7] Koranen: 24 : 31

[8] Koranen: 33 : 59

                Islamisk Hijab: Dets Form og Betydning

Kvinden var i høj grad ramt på to områder, som var hovedårsagen til de forskellige hæsligheder, lidelser og uretfærdigheder, som hændte hende gennem historiens forløb.

For det første, var kvinden anset som et degraderet væsen, ejet af mænd, for at opnå deres seksuelle glæde, og på samme tid, var hun ikke mere end en fabrik, som fremstillede afkom. Hun var sammenlignet med en beholder, der indeholdte embryoer. Andre beskrivelser omkring kvinden var: Hun var betragtet som en djævel i menneskeform, eller årsagen til ulydighed i eksistensen mm.

De naturlige udfald til alle disse henseender var alene med til at ydmyge, trælbinde, tilrane sig hendes rettigheder og forhindre hende i at deltage i livets almindelige gang.

Faktisk, er kvindens historie fyldt med billeder med kvaler, lidelser og uretfærdigheder, som ramte hende hårdt, som vi vil forklare i de følgende sider af dette studium.

For det andet, var kvinden anset for at være et redskab benyttet til sex, nydelse og materiel gavn. Dette udsigtspunkt omkring kvinden, viste sig frem ved fødslen af nutidens europæiske kultur.

Hvis de gamle udsigtspunkter omkring kvinden var at anse hende som et degraderet og ydmyget væsen, behandle hende med undertrykkelse ved at fratage hende friheden, så igangsætter nutidens uvidenhed en behandlingsproces, der giver frie tøjler til at udnytte kvinden med diverse former for seksuelle friheder. Forskellige midler er anvendt inklusive undervisning, skoler, biografer, visse filosofier, lovgivninger, de interne systemer af politiske partier i Europa og i Vesten for at fastsætte dette udsigtspunkt og uddybe det. Det bestod mange runder på sin vej, for at sprede den seksuelle tumult, som førte, ikke alene til ødelæggelsen af kvindens personlighed, men også ødelæggelsen af familiens og skaden af menneskelige værdier i de samfund. Blandt fremtoningen af disse belastninger, er at klæde kvinden af og skubbe disse imod uanstændighed, uden omsorg for etiske og lovformelige barrierer.

Alle disse uretfærdigheder, lidelser og ødelæggelsen af hendes personlighed, som ramte hende i løbet af menneskets historie, viste sig på to områder: De Ældgamle Jahiliyah vaner og Nutidens Jahiliyah vaner.

To Koncepter omkring Kvindens Hijab

Omkring kvindens Hijab og dets forhold til det almindelige livs gang, optrådte to hovedkoncepter over de århundreder, som involverede begrebet Hijab.

Det før-islamiske Koncept omkring Hijab

Det ældgamle Jahiliyah kastede dets last på historien før Islams fremkomst, og kvinder oplevede en større del af den uretfærdighed i de tider. Derved blev der skabt et barskt og rigoristisk billede af Hijab, hvori kvinden var frataget sine rettigheder, til den grad, at under presset af dette elendige og uvidende civilisation, var hun anset alene som en handelsvare, til at blive købt og solgt. Hun var frataget sine menneskelige værdier og anset som en materiel tingest, benyttet af mænd til nydelse, eller sommetider, benyttet som slave.

Hvad der er blevet sagt, vedrørende de påstande, som førte mændene i disse ældgamle samfund, til at beslaglægge eksistensen af kvinden fuldstændigt, hvorvidt det er pålagt af økonomiske, seksuelle eller åndelige årsager, forbliver faktummet den samme, at udnyttelsen af kvinden og berøvelsen af hendes rettigheder og beslaglæggelsen af hendes menneskelighed, har nået et punkt, hvorfra det er blevet hårdt for nutidens menneske, at granske og forestille sig helheden af denne elendighed.

De uretfærdigheder, som øste ned over kvinden, vekslede mellem fænomenet fra haremmet, og hvad der er imellem af disse uretfærdige koncepter og attituder, er blevet talrige.

Visse anså kvinden som en Satan, bærende huden af et menneske, for at tjene manden alene, så han kan opnå den fuldendte fornøjelse gennem hende, som de ældgamle Jahiliyah troede.

Til stadighed, anså andre hendes krop, som en krop fra et menneske, og hendes sjæl som en sjæl fra et dyr. Dette syn var almindeligt i Europa, før dets Industrielle Revolution.

Det er for dig, vore kære læser, at forestille dig de umådelige tragedier, som ramte kvinden, mens hun var betragtet som en satan eller et dyr, eller en handelsvare til salg, som alt andet materielt.

Disse er nogle sande eksempler fra kvindens lidelser, som var i praksis oplevet og afhang over sådanne uretfærdige og ulogiske ideologier.

Den Hellige Qur’an omtaler nogle af de lidelser, som bebyrdede kvinden under arabernes Jahiliyah-samfund, som var stærkt fordømt af Islam.

’’Og når en af dem får underretning om en datter(s fødsel), så formørkes hans ansigt; og han undertrykker sin sorg. Han skjuler sig for mennesker på grund af den dårlige nyhed, han fik. Skal han beholde hende på trods af skammen, eller skal han begrave hende i støvet? Sandelig, ondt er det, som de dømmer.’’[1]

’’Og dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom; Vi forsørger dem og jer. Sandelig, drabet på dem er en stor synd.’’[2]

’’Og når den levende begravede pige spørges, for hvilken forbrydelse hun dræbtes?’’ [3]

En Profetisk overlevering siger:

“En mand opkaldt Qais bin Asim al-Timimi, tog hen til Guds Profet (sa) og sagde: ”Jeg begravede alle otte af mine døtre i løbet af Jahiliyah” (den før-Islamiske periode af uvidenhed)“

Den arabiske før-Islamiske periode af uvidenhed, er illustreret forneden:

’’Begravelsen af pigebørn, blev udført under forskellige elendige tilstande; spædbarnet blev begravet i live! de benyttede forskellige måder, hvorpå de udøvede denne skik. Hvis et pigebarn var født til en af dem, beholdte de hende i seks år. Derved befalede hendes far, at hun skulle parfumeres og forskønnes, ved påskuddet om at tage hende til én af sine slægtninge. En brønd var allerede forberedt til hende i den øde ørken. Da de nåede brønden, fortalte hendes far hende, at hun skulle kigge ned i brønden, for derved at skubbe hende ned i den og smide støv og jord over hende!’’

’’Andre benyttede denne metode: Når en moder skulle føde, tog hun hen og satte sig over et hul. Hvis den nyfødte var en datter, lod hun hende falde ned i hullet og fyldte derefter hullet med jord og støv. Hvis den nyfødte var dreng, tog hun ham med hjem.’’

’’De, der ikke begravede deres døtre, ydmygede dem indtil de nåede en alder, hvor de kunne fårehyrde. Derved blev de iklædt uldent tøj og sendt ud i ørkenen for at hyrde kameler!’’

’’De, der ikke foretrak, at hun skulle hyrde, benyttede andre midler, for at krænke hendes personlighed, ved at bruge slette metoder imod hende. Hvis et pigebarn voksede sig stor og ønskede at ægtes, og det hændte, at hendes mand døde, så ville hendes værge klæde hende på, med en særlig klædedragt, som symboliserer, at hun ikke må ægtes andre, medmindre hendes værge tillod det. På denne slemme måde, blev hun tvunget til at vies mod sin vilje! Hvis hendes værge ikke ønskede, at hun skulle giftes på ny, så ville han fængsle hende, indtil hun afgik ved døden, så han kunne arve hende. Hvis hun ønskede at frelse sig selv fra denne tilstand, skulle hun gå med til at give løsepenge, for at befri sig selv.’’

’’Andre satte kvinden fri ved betingelsen, at hun ikke måtte gifte sig med nogen, på nær den hendes værge var enig i, ellers måtte hun betale løsepenge. Andre fængslede enken og beholdte hende, indtil én af deres børn voksede sig store nok, til at de kunne ægte hende.’’

’’Vedrørende det forældreløse pigebarn, så beholdte manden hende og forhindrede hende i at vie nogen, i håb om at gifte sig med hende, når deres koner døde, eller lader hende ægtes med deres sønner, i ønsket om at tilrane sig hendes rigdom og skønhed…’’

Grækerne betragtede kvinden som en ukvalificeret person, der ingen ret havde, til at praktisere nogen lovmæssige dispositioner.

Endog, betragtede visse græske filosoffer indespærringen af kvindens navn i hjemmet som fængslingen af hendes krop. Yosteen, den berømte græske taler sagde:

’’Vi tilegner os kun koner, så de kan give fødsel til vores lovformelige børn.’’

“Vedrørende romerne, så var den romerske kvinde betragtet som billig besiddelse ejet af manden. De behandlede hende som de ønskede. Der blev afholdt møde i en af forsamlingerne i Rom, for at diskutere kvindens affærer. I sidste ende bestemte de sig for, at hun blot var et væsen uden en sjæl og hun arvede ikke livet i det hinsides.

Hun er blot snavs og hun måtte ikke spise kød, ej heller måtte hun grine eller snakke. Det var påbudt hende, at tilbringe tiden på at tjene og adlyde.’’

’’Visse medlemmer af den Romerske Forsamling for Undervisere indførte en lov, som forbød kvinden i at besidde mere end en halv unse guld. Hun skulle bære klæder af forskellige farver og måtte ikke sidde i en karet, mere end en mil udenfor Rom, medmindre der var tale om almindelige højtideligheder.’’

Den europæiske historie taler om Grækenland, og fortæller os, at den græske mand sommetider samlede hundreder af kvinder i sit hjem.

Irans ældgamle historie omtaler også begivenheder, lig med samme antal, som den arabiske før-Islamiske periode og den gamle europæiske civilisation. Hvis der er nogen forskel mellem disse, så er det blot detaljerne. For eksempel, tænk over det følgende:

’’I Oldtidens Iran, var kvinden ikke beskyttet imod fremmede.’’

’’Khozrow Parviz (en sassanisk hersker), ejede omkring 3000 kvinder i sit Harem, og var ikke spor fornøjet seksuelt. Hvornår end han ønskede at fylde sit Harem på ny, skrev han breve til sine guvernører, hvori han beskrev den perfekte og skønne kvinde han ønskede. Derved, sendte hans guvernører ham de kvinder, som passede bedst til beskrivelsen.’’

I middelalderens Europa, troede man:

At kvinden ikke just repræsenterede kilden til ulydighed og årsagen til al ondskab og korruption; men også oprindelsen til de menneskelige tragedier. Hun var skyld i elendigheden for verdenens beboere.

De kristnes holdninger over for kvinden var tydeligt forklaret af en af de første paver kaldet Tirtoliyan i middelalderen. Han gav dette forvrængede opfattelse af Kristendommen omkring kvinden: “Hun var indgangen som Satan benyttede for at trænge ind i mandens sjæl. Hun var grunden til, at manden var skubbet hen imod det forbudte træ (dette peger mod træet i Edens Have), misligholdende Guds lov og beskadigende Guds billede, dette er kvinden!”

Den engelske filosof Herbert Spinser siger i sin bog Beskrivelsen af Sociologi, omkring kvindens status Middelalderen:

“Som faktum, så kunne mændene sælge deres koner ud i løbet af det ellevte århundrede, og domstolene, tilhørende kirkerne i dette århundrede, udstedte en lov, som gav ægtemanden rettigheden til at videregive og låne sin hustru ud til en fremmed mand i en begrænset periode.”

I virkeligheden, var disse skændige behandlinger af kvinden fulgt af frygtelige begivenheder, hvor hun var fængslet i hjemmet og sløret fra hverdagslivet, historisk kaldes dette kvindens slør, for eksempel; at sløre hende fra at deltage i det almindelige liv og forhindre hende i at nyde af sine tilladte naturlige rettigheder.

Denne form for mørke ideologiske slør omkring kvinden, i Den Ældgamle Jahiliyah, og i hele verdenen, iberegnet Iran, Indien, Egypten, Europa og de arabisk lande, er disse, som udfoldede dette mønstrede billede af kvinden, og som nu, viser sig som værende forkæmperne for kvindefriheden. Hijab, som Islam kalder til, er ulig den Hijab, som var velkendt under Harem- og kvindehandelsperioderne, hvorfra kvinden gennemgik med lidelser.

Det Islamiske Koncept omkring Hijab

Det er en kendsgerning, at Hijab-begrebet, som blev indført af Islam, adskilte sig fuldstændigt fra den Hijab, som var introduceret af Jahiliyahs civilisationer, iberegnet de elendige samfundsmæssige fænomener, som eksisterede i visse Ummayider- og Abbasiders fremherskende paladser; vedrørende udnyttelsen af kvinden, for at opnå deres egne personlige nydelser.

Endog var begrebet Hijab ikke trængt ind i muslimernes ideologiske liv, på nær for nyligt.

vad end der er blevet sagt omkring kvinden, så forbliver faktummet den samme, at Islams higen efter at beskytte hende gennem udformningen af en særlig klæde, som fremviser Islams ære og respekt for hende og hendes værdighed, renhed og renlighed.

I Islam og dets rette budskab, har der aldrig eksisteret nogen lov eller bestemmelser, som forhindrer kvinden i at deltage i livets aspekter, ej heller fængslingen af hende i hjemmet, som hændte under Jahiliyah-perioden. Endog, er denne Hijab-begreb, for nylig benyttet af Islamisk tankegang og lære.

Foruden den særlige klæde, båret af kvinden, mens hun bevæger sig udenfor sit hjem – som vi vil forklare senere hen – så bruger Islam også begrebet Sitir (bedækning) for denne handling.

Islam gjorde det også påbudt for både manden og kvinden, at sænke deres blikke for andre end deres hustruer eller ægtemænd. På den ene side, så gør Islam det påbudt for kvinden at bære Hijab, derimod, er der også pålagt visse forpligtigelser for manden.

Hvis en særlig klæde er begrænset i den omfang, at en kvinde skal skjule fascinationen (skønhed) af sin krop; på den anden side, er det også pålagt mænd, at de sænker deres blikke overfor andre kvinder, end deres egne Mahram, foruden at værne om deres kønsdele.

I forlig med dette nye brug af ordet Hijab, som en definition inden for Islamisk kontekst, er det korrekt for os at sige følgende: Islamisk slør inkluderer både mænd og kvinder; men i essensen er den anderledes, når det kommer til formen, som bevarer moralen, beskytter dyden og respekterer kvinden i det daglige liv. Islam har intet at gøre med fangenskab, eller forhindrende kvinden i at udfolde sine naturlige rettigheder og der er ingen fornærmelse eller nedværdigelse for kvinden i dets kriterier og anordninger. Det er en ære for Islam, at etableringen af dets civiliserede anvendelser, var en overbevisning, som satte en stopper for udnyttelsens- og slaveriets bevægelse, som var øvet af mænd imod kvinder i Jahiliyah-perioden, som formørkede menneskets historie, før oprejsningen af Profeten Muhammad (sa)’s velsignede kald.

Den Islamiske Hijab, er defineret i korte træk, som formen af den beskedne klæde, foruden begrænsningen af forholdet mellem mænd og kvinder, medmindre det omhandler ikke-Mahram (en som er gifteværdig) kvinder og placeringen af dem i den rene lovlige ramme, som er indflettet med kyskhed, respekt og givende rettigheder.

Hvorfor Hijab?

Vi håber, at den fuldkomne klarhed er gjort klar, vedrørende forskellen mellem den Hijab, som blev indført af Jahiliyah-civilisationen i dens behandling overfor kvinden og den Hijab, som blev indført af Islam, som en beskyttende skjold for kvinden imod aggressioner og angreb mod hendes værdighed, og de sygelige tendensers fordærvende ledsagere.

Hvad forbliver for os, er at præcisere de centrale motiver, som Islam afhang af, ved at udstede loven om nutidens klæde, i henhold til begrænsningerne af den nådefulde Allah overfor Sine tjenere.

For at afklare de centrale motiver, kan vi nævne de følgende punkter:

For det første, angående forholdet mellem manden og kvinden, er to teorier foreslået:

Den første teori tillader manden, at nyde af enhver kvinde i samfundet, med sine seksuelle lyster – dette har intet at gøre med hor.

Den anden teori, indskrænker mandens rettigheder, hvad angår nydelse, med blot den kvinde, som han har et lovmæssigt ægteskabeligt forhold med, og foruden dette, så er det ulovligt for ham at tage hende for seksuel nydelse.

Den første teori, er den, som bliver praktiseret af dagens europæiske menneskeskabte civilisation.

Den anden teori, er den, som Islam anser som forholdet mellem en mand og en kvinde.

Dette er sagens essens, hvorfra andre detaljer er afledet. Alle mandens opførsler over for kvinden er afledet lige fra den første teori, som forbinder sig med hans seksuelle nydelse (af kvinden), ved at deltage i fester, at mødes med andre end sin egen kone og den ulovlige sammenblanding af de to køn, som pålægger sagens prydelse overfor kvinden og dets offentlige omtale i samfundet og andre affærer heriblandt.

Angående den Islamiske teori, er de følgende punkter opdelt således:

Ved at dække kvindens krop, foruden de to hænder og ansigtet fra mændenes blikke, medmindre de er fra deres husstand, og ved ikke at tilbringe tiden med flirtende, ubetydelige samtaler og gåen med mænd mm., såvel forbuddet mod det fuldkomne private øjeblik med en fremmed mand, medmindre det er fra hendes husstandsfolk, og andre relationer, som forbinder sig med Islamisk jurisprudens; det Islamiske koncept, hvad angår de naturlige relationer mellem manden og kvinden, er blot en beskyttelse og værn imod uanstændighed og korruption.

Hvis vi tager disses naturlige opfattelser og deres resultater i betragtning, så vil vi sandelig nå den konklusion, at Islam stræber efter kvindens værdighed og respekt, renhed og ære, med forsigtigheden, om ikke at gøre hende til en handelsvare i mandens samfund.

Derfor stræber Islam efter at skabe, fastgøre og organisere de seksuelle forhold, og derefter anstrenge sig for at lukke de virkemidler, som bliver brugt af de ondsindede individer, ved at udnytte kvinden, for at opnå deres egne seksuelle fornøjelser og nydelser, som de end lyster.

Om Jahiliyah-teorien er gammel eller ny, så ønsker den til stadighed at frigøre opgivenheden af disse principper, for mændenes skyld.

Problematikken omkring dette udsigtspunkt, er baseret på mandens personlige interesser, selvom det viser sig, at kvinden opnår fortjeneste ved dette!

Hvis vi også tager fortjenestens og gevinsten omfang i betragtning, som mændene opnår gennem seksualiteten og økonomien, under denne teori, så ville vi se klarheden ved fremtoningen af Harem-fænomenet og de udnyttelseshandlinger, som kvinden blev udsat for, der også blev praktiseret under Jahiliyah-perioden, er de selv samme som i dag, der bliver praktiseret i den elskværdige påklædnings navn, som blot håner kvinden. Den nye begrænsning, som tages i brug af den moderne Jahiliyah overfor kvinden, er ulig den gamle form, men blot i dens udvendige udseende. Det forbliver en lænke, som binder kvindens hænder, forbydende hende friheden og beslaglæggende hende viljen. På denne måde, har manden gjort en slave ud af kvinden, ved at bruge forskellige midler, for at opnå sine mål gennem handel, bordeller, biografer, fjernsyn, radio, aviser og mode.

Et flertal af kvinder begyndte at overveje, hvordan de led under den europæiske civilisation, og der var få retskafne mænd, som hævede deres stemmer imod de elendige tragedier, som kvinden blev udsat for i Europa, under skyggen af mændenes udøvende udnyttelser.

Her vises nogle eksempler, på hvordan manden udnytter kvinden, og de umenneskelige resultater:

I England er 9 ud af 12 piger – under 20 år gamle – genstand for voldtægt og bortførelse. Sikkerhedsfolkene formåede at fælde 13% af forbryderne. Kriminalitetsraten forøgedes med 84%; hvorom ungdomskriminaliteten forøgedes med det femdobbelte i løbet af 1975.

En italiensk avis kaldet Omiga, afslørede de følgende spændende fakta vedrørende kriminaliteten, som bliver begået indenfor dens grænser:

”Som faktum, så frygter den italienske kvinde at forlade hjemmet, for ikke at blotte sin værdighed overfor de afsindige unge mænd, som flakkes om på vejene og gaderne, og de, som ingen arbejde har, begår overfald på kvinder og piger, bortfører dem, med det formål, at røve dem, eller misbruge dem seksuelt. Det er en kendsgerning, at en kvinde afslår ærbødige beskæftigelser, som tvinger hende til at vende hjem ved aftenstid, blotte sin værdighed og sætte livet i fare.”

Endnu en rapport røber kvindens tragedier og genvordigheder i den materialistiske udvikling, den Amerikanske Forbund for Familietjenesteydelser, siger følgende:

”Familieopløsningen, som har nået et epidemisk etape, topper listen over samfundsmæssige problemer. Hvert år, bliver én million personer adskilt eller fraskilt, som er syvfold mere i procent, end hvad det var for et århundrede siden.”

”Antallet af illegitime børn forøgedes tre gange, sammenlignet med året 1938, og hvert år registrerer USA 4 mio. illegitime fødsler. Hvad angår korruptionsproblemet og fordærvelsen af de unge mennesker, som har et forhold med adskillelse, viser statistikken, at dette er tredoblet siden tallet fra 1940.”

En anden Rapport siger:

”FBI’s rapporter omkring mord i familien, viser, at mændene begår flest mord på deres hustruer; og i 15% af familiekriminalitet, viser det sig, at børnene er ofrene.”

I henhold til sidste statistik, som UNESCO frigjorde, føler 60% af husmødrene i USA og Europa sig misfornøjede, skuffede og elendige.

Dr. Homer (en kvindelig svensk læge), da hun blev bedt om, af de Forenede Nationer, om at studere statusen af kvinden i de arabiske lande i 1975, skrev hun følgende:

”Det er den svenske kvinde, som bør gøre krav på sin frihed, som kvinden i de arabiske lande allerede har opnået gennem Islams pragtfulde tider.” Ydermere, skrev hun: ”Den svenske kvinde prøver nu til dags at erklære dette år for ”Det Internationale Kvindeår”, og derefter erklære endnu et år for manden, så han kan trække sine rettigheder overfor kvinden tilbage.”

Dr. Homer fortsætter i sin rapport og siger følgende: ”25% af svenske kvinder lider af psykologiske og nervemæssige sygdomme. 40% af Sveriges indtægt er brugt på disse sygdomme, foranlediget af den såkaldte frihed, som den svenske kvinde har ”opnået og udøver”. Som faktum, er liberalismen selveste tragedien, som ramte kvinden og skubbede hende til udkanten af den farefulde afgrund.”

Sammenbruddet af familiens stabilitet i England, har dramatisk forøget antallet af ugifte mødre, af ugifte mennesker, som lever sammen og mennesker, der lever alene; dette kan man bebrejde de samfundsmæssige problemer for. I henhold til de tal, som Det Britiske Ministerium offentliggjorde d. 14. jan. 1988: Procentraten af illegitime fødsler har hævet sig fra 4% i 1950′erne til 21% af alle fødsler i 1986, med undtagelse til Danmark, som har en hævelse på 42%, har England det højeste kurs i Europa.

Det samfundsmæssige udviklingsstatistik anerkender, at England har den højeste skilsmisserate i Europa og henimod det dobbelte af Frankrigs og Tysklands.

Mellem 1979 og 1985, var antallet af uægteskabelige forhold fordoblet. Visse 15% af de enlige kvinder mellem 18 og 49 år, iberegnet mange fraskilte, havde uægteskabelige forhold i 1985.

Sammenbruddet i familielivet har også givet en voldsom stigning i antallet hos enlige mennesker. Henimod 25% af alle husstandene indeholdte i gennemsnittet 1 person i 1986, sammenlignet med det gennemsnitlige 10 personer i 1951!

Måden hvorpå kvinden er behandlet på i de Vestlige lande, som hævder at være forkæmperne for frihed og ligestilling, er umiddelbart indlysende fra det Internationale Møde omkring Kvinder og Massemedie, som var afholdt i Athen, Grækenland d. 20. nov. 1985.

Mødet opfordrede det Græske Parlament, at vedtage en lov, som forbyder udnyttelsen af kvinden på fjernsynet. Skønt er kritikken retfærdig, men kvinderne i de såkaldte fremskredne lande, bør påtage sig skylden for dette. Hvis kvinden ikke gik med til sådanne uanstændigheder, så ville der ikke have været pornografiske offentliggørelser, pornofilm og nøgne reklamer.

De følgende statistikker afslører, hvor foruroligende familiesammenbrudsepidemien er blevet til i de ikke-muslimske samfund:

Frankrig:

En ud af fire ægteskaber havner i skilsmisse; i byerne, kan det blive så højt som 50%. Hvert år gifter 600,000 mennesker sig med hinanden, mens 100.000 bliver fraskilt.

Canada:

Næsten 40% af de første ægteskaber havner i skilsmisse. Skilsmisseraten er fordoblet fra 1972

til 1982.

Den Forhenværende Sovjetiske Union:

Omkring 70% af alle ægteskaber går i opløsning efter 10 års ægteskab, ifølge Moskovskaya Pravda; faktorer, som skyldes dette er fuldskab, mangel på penge og mangel på privatliv.

Det Centrale og Sydlige Amerika:

UNESCO’s rejseleder, oplyser, at eneforælder familier ofte skabes af kvinder, der emigrerer fra byerne og har børn fra adskillige forhold. På grund af alkoholmisbrug eller udygtigheden af ægtemændene, som gør, at de ikke arbejder; dette opløser familien, mens moderen og børnene bliver efterladt i fattigdom.

De lande, som har højest procentrate, hvad angår illegitime fødsler i verden, er til at finde i Caribien og i det Centrale og Sydlige Amerika.

USA:

Halvdelen af ægteskaberne vil sandsynligvis havne i skilsmisse. 60% af børnene vil tilbringe adskillige perioder i deres barndomstid i en eneforælder familie.

Japan:

Skilsmisseraten er fordoblet de sidste 20 år. Før 1947, var det tilladt for mænd, at sætte deres hustruer på gaden, ved blot, at komme med den korteste skilsmissebemærkning. I dag, er 70% af skilsmisser påbegyndt af kvinder.

Sydafrika:

Sydafrikas Forbund for Kvinders rettigheder, udtaler, at 1 ud af 2 sydafrikanske kvinder bliver voldtaget i løbet af deres levetid. Dette inkluderer både børn, babyer og gamle kvinder.

England:

Skilsmisseraten i England er det højeste i det vestlige Europa. Omkring 1 ud af 7 enlige kvinder – mellem årene 18 til 49 – lever med mænd, som de ikke er gift med.

The Hospital Today, en tidsskrift i London, udsteder i dens redaktion (april 1975) en offentliggjort kortfattelse af årsrapporten i det Engelske Sundhedsministerium og Samfundsmæssige Velfærd; siger den:

”…Selvom overfloden af legaliserede aborter, er det velkendt, at 86% af alle børnene fødes af ugifte mødre! Der er endnu et seriøst problem; i 1973, var følgende tilfælde konstateret: 1 tilfælde af graviditet hos en 11-årig pige; 6 tilfælde af graviditet hos 12-årige piger; 38 tilfælde af graviditet hos 13-årige piger; 255 tilfælde af graviditet hos 14-årige piger. Der var 166.000 tilfælde af lovlig abort i løbet af selv samme år, hvori 50% af tilfældene hændte hos ugifte mødre.”

Disse elendige tragedier, og dem der forholder sig magen til, danner frugterne for den moderne europæiske teori omkring mandens og kvindens forhold.

På baggrund af dette, tager Islam visse forholdsregler, for at lænke disse årsager til fordærvelse i menneskets liv, og hvad angår dets koncepter, at fordrive udnyttelsen af kvinder og beslaglæggelsen af deres rettigheder, og at etablere værdighed og ære i livets gang for alle mennesker.

Således, er Islamisk Hijab blandt de mest fremtrædende betingelser, som bliver benyttet af den Guddommelige Autoritet; at værne om kvinden og skabe et rent menneskeligt samfund.

Den sande Islam, budskabet, som tilhører Herren og Skaberen af verdenerne, Som er Vidende om de skjulte affærer, er fuldstændig bekendt med de fjerne faktorer, som former menneskeheden, og farerne mod bevægelsen af menneskets gang, hvis det går ud over de naturlige rammer, som er fastsat for det, og ved at følge dem, vil det opnå de højeste balancer mellem disse nødvendigheder og de naturlige funktioner på alle områder af dets liv.

Ifølge Islams bevidsthed, hvad angår disse fakta, ønsker det ikke at stimulere disse instinkter, som forholder sig udenfor rammerne for den påkrævede balance.

For at være fredelig med dette begær, anbringer Islam diverse samfundsmæssige, økonomiske og politiske systemer på banen. Disse systemer skaffer en dyb omfang for aftaler mellem disse

interne menneskelige motiver og efterspørgslerne af de individuelle, og omgangskredsene, hvorved livet roterer.

Den Islamiske ordning for Hijab og dens fastsættende forhold mellem manden og kvinden, formår at holde balancen mellem mandens fordringer på den ene side, og dens store ønske om renlighed, kyskhed og beskyttelse for forholdet mellem de to køn på den anden. Således, bliver Islamisk Hijab et beslægtet fundament med de naturlige sider af menneskets liv, tillige med omsorg for morale og renlighed og organiseringen af samfundsmæssige liv, fra det Islamiske synspunkt.

Islam, gennem den beskedne Hijab for kvinden, begrænser det naturlige forhold mellem de to køn på en særlig måde. Den behandler også manden og kvinden tilsammen, begrænsende de ansvarligheder, som de begge er tildelt overfor lovmæssig udførelse. Kvinden er adskilt fra manden ved ansvarligheden indenfor strukturen af denne ordning, alene ved Hijab, men de har de samme ansvarligheder ved andre pligter.

Dette er ikke for at sige, at manden og kvindens rolle i den Islamiske samfund, er den samme. Det er den ikke. En mand skuldrer ansvarligheden ved at vedligeholde familien, ved rigdom og indtjening, give mad, beskyttelse, tøj, medicinsk pleje og generel lykke for sin husstand. Kvinden har lov til at tjene penge, og hun har fuld autoritet over de penge hun tjener, og det er ikke påkrævet hende at finansiere husstanden.

En muslimsk kvinde har ansvaret for at tage vare på behandlingen af hjemmet, at yde en korrekt oplæring for børnene og skabe et fredfyldt og harmonisk miljø, hvori familien kan trives, blomstre og gro.

Hijab har en påvirkning på familien såvel som på samfundet. Derhjemme, hvor Hijab er respekteret og beæret i praksis, hvor familiemedlemmerne fremviser elskværdighed, hjælpsomhed og fred mod hinanden. På baggrund af sammenblandingen af de to køn, som forekommer ikke-Mehram for hinanden, kriminelle handlinger, som bliver forårsaget af den ustyrlige seksuelle natur, indenfor familiens rammer, hvor incest har vokset sig til den omfang, at det næsten er blevet anset, som værende en almindelig opførsel.

Islamisk Hijab giver endnu mere end blot legemlig tildækning. Det er en tildækning, der handler imod de fejlagtige faktorer, som kriminalitet og andre modbydeligheder, som ødelægger den enkelte og selveste samfundet.

Angående deres forestilling omkring misbruget af kvindens frihed, ved foden af beskedenheds og renlighedens skygge, som er bragt via den Islamiske Hijab; det de mener ved frihed, er selveste den gængse seksuelle frihed, med alle dets prydelsesudgaver, som er spredt i de fjerne områder og omgivelser.

I korte træk, har Hijab – fra det Islamiske synspunkt – ingen negative påvirkninger mod kvindens frihed, ej heller hendes almindelige liv, ej heller i hendes deltagelse i fremgang og fastsættelse af diverse aktiviteter i det daglige liv. Den sunde fornuft anser Islamisk Hijab, som en forudsættende garanti for kvindefriheden, og beskyttelsen af hendes værdighed, tillige med en større deltagelse af kvindemængder i den almindelige samfundsmæssige arbejdsmarked, og baner også vejen for, at hun behjælper og udvikler samfundet, side om side med manden.

Ud over dette, giver Islamisk Hijab, i dens kendte form, kvinden hendes personlighed og ophøjer hendes stilling i samfundet. Mennesker behandler en beskeden kvinde, klædt med Islamisk Hijab, fra det synspunkt, at hun er menneske. For en kvinde uden Hijab, vil mennesker i almindeligvis behandle udfra det synspunkt, at hun er et menneske, men gennem hendes feminitet og gennem den opsigt, som hun vækker hos mændene med hendes synlige krop. Derfor, vil Islamisk Hijab forblive et våben imod sorg, plagen og misbrug, som kvinden lider under.

Det er værd at nævne følgende omkring Islam, at kvinden bør være forsigtig med sin krop og tildække den, når hun står overfor ikke-Mahram; ikke nok med det, så kalder Islam også til en passende beskyttelse af hendes skønhed og krop i hjemmet, at forbedre sig og være modtagelig overfor efterspørgslerne af sin kvindelighed, som er skænket hende fra Allâh, Den Mest Ophøjede, derudover, at lade hende opnå sine retmæssige ønsker, som den Islamiske lov tillader hende.

Mens kvinden er forhindret i at fremvise sin krop og prydelse i det offentlige rum, er hun derimod opfordret til at forskønne sig selv for sin ægtemand, hvorimod det ikke er tilladt hende at blotte sig selv foran mænd i friheden. Hun er faktisk befalet til at fremvise sig selv overfor sin ægtemand og nyde af ham som hun lyster.

Endnu et punkt, der er værd at nævne, er, at kvinden, som følger den korrekte Islamiske Hijab, opnår ikke alene respekt og værdighed i samfundet og hos hendes familie, men hun tilfredsstiller også Allâh, Den Mest Ophøjede, og forøgelsen af hendes belønninger og velsignelser for hendes lydighed til Hans religion. Dette er den højeste præstation hos hende, at hun følger Koranen og Profetens overleveringer; beskytter samfundet fra fejl og fordærvelse; bortskaffer de usunde tanker og handlinger; forhøjer arbejds- og produktionsniveauet og bringer renlighed og åndelighed til menneskeheden. Alt dette fuldbyrder hun med små anstrengelser, udelukkende ved anvendelsen af Hijab. De belønninger, som hun modtager for denne betydelige bedrift kan alene spekuleres over.

Når hun kontrollerer tonen i sin stemme, bevægelsen af hendes krop, måden hvorpå hun opfører sig og skjuler sine kropsmæssige hemmeligheder, fra dem, som ingen ret har i at nyde dem; på denne måde tjener hun menneskeheden i uendelige udstrækninger.

Dette ansvarlighedsrige, som hun skuldrer, bringer mange lettelsens sukke for hendes medmennesker, at det er nemt at forstå, hvordan og hvorfor Islam har sat sådan en vigtighed over hende. Hun er samfundets rygrad og fundamentet, hvorpå manden udvikler sig til et menneske. Når hun bliver fordærvet, fordærver hun hele samfundet. Når hun er ren, og bevogter sig med slørets beskyttelse, er det til at forstå, at samfundet også er beskyttet.

Hvad de Profetiske beretninger siger om kvinden

At efterligne:

Imam Ali (as) berettede følgende fra Profeten (sa):

”Gud forbander de mænd, som prøver at efterligne kvinden og de kvinder, som prøver at efterligne manden.”

Parfume udenfor hjemmet:

Imam Hussein (as) beretter følgende fra Profeten (sa):

”Enhver kvinde, som parfumerer sig selv og går ud hjemmefra, bliver forbandet af englene og fratages fra Allâh, Den Almægtiges, belønninger, indtil hun vender hjem.”

At kigge på kvinder:

Imam Alsadiq (as) blev spurgt, om hvorvidt det var lovligt for en mand, at se på en kvindes ansigt, som han har i sinde at gifte sig med, derudover, at se på hende bagfra. Han sagde følgende:

”Der er ingen hindring for en mand, at se på en kvindes ansigt, hvis han har i sinde at ægte hende, iberegnet at se på hende bagfra.”

At hilse på kvinder:

Imam Hussein (as) forrettede følgende:

”Allâh  ’s Budbringer (sa), plejede at hilse på kvinderne, og de plejede at hilse tilbage på ham. Mens de Troendes Leder Imam Ali (as) også plejede at hilser på kvinderne, men han følte et vis ubehag, når han hilste på de unge kvinder, og sagde: ”Jeg frygtede, at hendes stemme ville beundre mig og således påvirke mig, idet at jeg kommer til at begå en synd, end at opnå en belønning.”

Sødmen ved at sænke blikket:

Abu Imamah berettede følgende, fra Guds Budbringer (sa):

”En Muslim er én, som ser en kvindes skønhed og derefter sænker blikket, for ved dette vil Gud skænke ham Gudsdyrkelsens belønning og fylde hans hjerte med sødme.”

Profeten (sa) forrettede følgende:

‘’Overhold Allahs pligter, ved at respektere kvinden og behandl hende med godhed.’’

Hvad den Hellige Qur’an fortæller os

’’Og blandt Hans tegn er (også), at Han har skabt jer hustruer af jeres egen art, at I må finde sjælefred hos dem, og Han har skabt kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Heri er der sandelig tegn for folk, som vil tænke sig om.’’[4]

De lydige kvinder er beskrevet således:

’’…derfor er de retfærdige kvinder de lydige (og) de, som vogter over det usete med Allahs hjælp.’’[5]

Opfordring til at beholde Hijab:

’’O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.’’[6]

Ligestilling:

’’Og for kvinderne (gælder) de samme rettigheder, som (mændene har) over dem – med billighed.’’[7]

’’I mennesker, Vi har visselig skabt jer (alle) af mand og kvinde og gjort jer til folk og stammer, for at I må kende hinanden. Sandelig, den retfærdigste blandt jer har størst ære hos Allah, thi Allah er Alvidende og kender alle ting.’’[8]

Gode gerninger:

’’Men den, der handler retfærdigt – det være sig mand eller kvinde – og er troende: sådanne skal indgå i haven, og der skal ikke gøres dem den mindste uret!’’[9]

’’Og den, der handler retfærdigt – det være sig mand eller kvinde – og er troende, vil Vi visselig lade leve et rent og godt liv. Og Vi vil visselig give sådanne deres belønning for det bedste af det, de plejede at øve.’’[10]

Allah, Den Mest Ophøjede, lover os:

’’Jeg lader ikke iblandt jer en virkendes værk gå til spilde, det være sig mands eller kvindes, thi de er af samme æt.’’[11]

[1] Koranen: 16 : 58-59

[2] Koranen: 17 : 31

[3] Koranen: 81 : 8-9

[4] Koranen: 30 : 21

[5] Koranen: 4 : 34

[6] Koranen: 33 : 59

[7] Koranen: 2 : 228

[8] Koranen: 49 : 13

[9] Koranen: 4 : 124

[10] Koranen: 16 : 97

[11] Koranen: 3 : 195

Hijab – ærbarhed eller frihedsberøvelse

Denne artikel omhandler emnet hijab set fra et islamisk synspunkt, dog ved brug af intellektuel viden frem for Koran vers og beretninger.

Artiklen er skrevet som besvarelser til de mest hyppige spørgsmål eller bemærkninger, man hører, bliver stillet af hijabens modstandere.

Muslimske kvinder og hijab

For det første skal det lige påpeges at, hvad angår de islamiske love og regler, så bruger lærde 4 former for bevisførelse:

1. Koranen som bevis
2. Beretningerne som bevis
3. Muslimernes enighed som bevis
4. Intellektet som bevis

Så de intellektuelle beviser er de sidste i kæden, hvad angår love om muslimens handlinger (fiqh). Derfor er det nok for muslimen, at have et bevis på en bestemt handlings gyldighed fra et af de første 3 punkter.

Derfor er det for muslimske kvinder påbudt at iklæde sig hijab, da det er blevet os fortalt gennem Koranens vers og Profeten (sa) og Ahlulbayts (as) beretninger.

Dette kan der læses mere om her!

Dog taler denne artikel til intellektet frem for alt andet.

Frihed

En del mennesker anklager hijab- princippet i islam for at være frihedsberøvende og krænkende for kvindens status.

Islam er frihedens religion. Du vil i ingen andre religioner finde en bedre eller mere fyldestgørende beskrivelse for menneskets friheder end i Islam. Men Islam har også indset, som samtlige andre verdslige lovgivninger at frihed uden grænser er lovløshed og kaos. Deraf den meget almen kendte begreb ’frihed under ansvar’ eller rettere sagt frihed med visse begrænsninger. Deraf kan vi se at forskellige verdslige lovgivninger varierer fra land til land, selv iblandt de såkaldte demokratiske lande, da folks forståelse og opfattelse af frihed varierer fra samfund til samfund.

Og Islam har selvfølgelig sin egen opfattelse af friheden og dens ansvar, hvori hijab er en del af dette ansvar. Derfor for at kunne diskutere hijab-princippet i Islam er man nødsaget til at se på de begrundelser som ligger til grund for sådan en lovgivning og dens effekt på mennesket som individ og samfundet i helhed.

At stole på samfundet (samfundets selvbevidsthed og samvittighed)

Når man nævner hijab og fortæller, at den holder de usle øjne og de syge sjæle væk fra det kvindelige individ og beskytter hende mod alt ondt, får man straks svaret, at det er samfundets ansvar at opdrage dets medlemmer til at holde sig væk fra det forkerte, og at man skal stole på samfundet. Hvorfor ser I på samfundets medlemmer som skurke?

Dette argument vil et hvert tænkende individ finde utilstrækkeligt og i visse henseender forkasteligt. For hvis samfundet som helhed var værd at stole på, så var der ingen grund til at have en lovgivning (af enhver form) overhovedet, da samfundet automatisk ville gøre det rigtige. Og denne påstand har realiteten gennem flere årtusinder modbevist.

Det er ligesom at bede butiksejere om at lade deres forretninger stå åbne for enhver (selv i lukketid), da man skal stole på samfundet og i stedet opdrage samfundet til ikke at stjæle, hvilket er umuligt, da der altid og i alle samfund vil findes syge sjæle. Desuden vil de fleste sjæle være tilbøjelige til og nemt blive fristet til at begå sig i ulovligheder og synder, hvis muligheden byder sig på sådan en måde.

Derfor har erfaringen vist at for at kunne forhindre ulovligheder eller synder, så kræves det at man for det første tager de nødvendige forholdsregler (lukker banker og butikker med lås osv.) og for det andet sætter et sæt regler for at straffe de, der begår ulovligheder, så de bliver statueret som et eksempel for dem selv og for resten af samfundet.   

Et civiliseret samfund

En del af de udtalelser man hører i angrebet mod hijab er, at det simpelthen er så uciviliseret.

Der rejser sig dog lige så hurtigt et par spørgsmål. Hvad betyder det at være civiliseret, hvad indebærer ordet? Hvem opbyggede og vedligeholdte civilisationen?

For det første så er vores opfattelse af hvad der er civiliseret opbygget på baggrund af verdens situation på nuværende tidspunkt, eller rettere sagt de få årtier der har ligget til grund for dagen i dag. Dvs. hvad der er civiliseret i dag var ikke civiliseret for 100 år siden og vil formentlig ikke være det om 100 år. Dvs. hvad verden oplever som værende civiliseret er baseret på, hvad vi får fortalt i medierne (film, serier, reklamer, blade, aviser, sågar nyheder osv.), hvad vi læser i bøgerne fra de kloge hoveder der står bag udformningen af vores civilisation og, hvad vi hører fra de medmennesker vi møder i vores daglig, de forstærker vores ide, om hvad der er civiliseret, eller rettere sagt, hvad der er rigtig og, hvad der er forkert.

Hvem er så arkitekten bag vores civilisation? Det er ingen hemmelighed at det især efter anden verdenskrig har været hovedsagligt USA og dernæst ”Vesteuropa”, der har stået bag opbygningen af dagens civilisation, den såkaldte ”vestlige civilisation”. Dog har grundprincipperne for denne civilisation allerede været under opbygning i flere århundreder startende fra renæssancens Europa til industrialiseringen og imperaliseringen og senere hen til USAs næsten totale dominans på historiens gang efter rivalernes fald en efter en (Ottomanerriget siden Tyskland og østasien (Japan) og derefter Sovjetunionen).

Men hvem var det mere specifikt? Det var især nogle kloge hoveder og hårdtarbejdende personer, der fik denne civilisation til at stå på benene. Det var økonomer som Adam Smith og Karl Marx, det var videnskabsmænd som Newton, Einstein og Niels Bohr, det var politikere som Abraham Lincoln og mange andre videnskabsmænd inden for livets forskellige aspekter. Og vigtigst så var det hårdtarbejdende befolkninger, der troede og stolede på disse kloge hoveder og arbejdede sig frem mod et bedre liv. 

Desværre fulgte der med dette også en uheldig følgesvend især i Europa og det var en stigende ignorering af religion i det hele taget, dels pga. den uheldige rolle kristendommen spillede i middelalderen og den måde, den uheldigvis blev misbrugt på og dels fordi menneskets tro på hvad det selv kunne udrette uden ”Guds hjælp” voksede. Alt dette resulterede i at religionen og alt hvad det indebar af normer og værdier blev forkastet, herunder ærbarhed og fromhed.

Midt i denne udvikling var der nogle personer, der enten misbrugte denne bølge af ønsket om et bedre liv kombineret med aftagende religiøsitet, eller bare misforstod eller miskalkulerede begrebet frihed og prædikede en total frihed, derunder en total frihed til kvinder. Det skal siges at disse personer var hovedsagligt mænd som Freud, så lad endelig være med at forveksle dette med rødstrømpebevægelsen og kvinders kamp for deres rettigheder. Disse mænds ønske var en total udlevelse af seksuelle lyster, hvor kvinden uomtvisteligt er en vigtig faktor. Og grunden var ifølge dem selv, at dette var en medvirkende og styrkende faktor til den nye civilisering.

Lad os så se på, hvor meget denne teori holdt stik?

Vi kan nu dele civilisationen op i 2 dele. Første del omfatter teknologien (biler, toge, Internettet o.l.) og viden (fysik, matematik, biologi o.l.). Den anden del omfatter det sociale i form af kultur, morale, etik, normer, traditioner og værdier.

Den første del kan enhver kun tage hatten af for og de fleste mennesker vil ikke gøre andet end støtte og respektere hvad den har udrettet. Den anden del er der klare spørgsmålstegn ved.

Lad os så tage fat i den anden del, hvor hijab indgår. Og lad os se på hvad Freud og hans kumpaners ideer om kvindens totale frigørelse og frigørelsen af de seksuelle lyster, hvilket først og fremmest gavner mænd før andre, har ført til og tilføjet til vores civilisation. Det har tilføjet model-branchen (med dets fokus på og opfordringen til at kvinden skal koncentrere sig om sit udseende frem for alt andet), porno (med al dens perversiteter og nedgørelse af kvinder), prostitution i dens almene kendte form eller som et middel til at sælge mandlige forbrugs produkter som biler, barberblade o.l.(lærer kvinden at sælge sig selv og sit krop og lærer samfundet kun at se på kvinden som et forbrugsgode).

Dette har så ført til splittede hjem, uden en far eller en mor, da enten faren eller moren finder en anden de bedre kan udfolde sig seksuelt med og, hvor ægtefællens følelser og kvaler samt børnenes fremtid og behov for et samlet hjem med begge forældre ingen betydning har. Det har ført til flere og flere selvmord pga. kærestesorg eller utroskab. Det har ført til en stor skare af samfundet, der føler sig udstødt og har diverse psykiske lidelser, da de ikke føler sig selv smukke eller seksuelt attraktive nok til at begå sig i den yderst sex-fikserede samfund vi lever i.

Nogen vil så sige at denne udvikling har fået kvinden på arbejdsmarkedet og har givet hende lige vilkår med mændene, men dette passer ikke. Kvinden har aldrig været forbydet at arbejde i Islam, og desuden var det rødstrømpebevægelsen o.l. der fik kvinden stadfæstet på arbejdsmarkedet og ikke det førnævnte. Kvinden vil altid kunne arbejde selv med hijab på. Da det er kvindens hjerne, kunnen og personlighed der burde ligge til grund for hendes jobmuligheder og ikke hendes udseende.

Desuden ser vi desværre stadig pga. af den forkerte opfattelse der sidder i baghovedet på denne civilisations individer at en smuk kvinde med nedringet bluse og miniskørt har en større chance for at få job end en nær så smuk anstændig klædt (ikke nødvendigvis hijab) kvinde men med bedre faglige kvaliteter.

Oven i alt det, så ligger kvinders gennemsnitlige lønniveau stadig lavere end mændenes og det er endda her i Danmark anno 2006.

Mænd og kvinder

Når en mand ser en smuk kvinde (for nogle er det lige meget, hvordan hun ser ud) i tætsiddende tøj, hvor hun viser sin krops former, er det første og måske det eneste han tænker på at få tilfredsstillet sine pure dyriske lyster, og han vil være ligeglad med hvor hun kommer fra, hvad hun laver, hvad hendes udannelse er, hvordan hendes personlighed er osv. Hvis han kan få hvad han vil af hende, kan alt andet være ligegyldigt. Mange mænd kan desværre nikke genkendende til denne beskrivelse.

Denne mand vil prøve på enhver måde at tiltrække denne kvinde med flotte ord, velvalgte bemærkninger og hvad hun nu ønsker af ros o.l. Alt dette for at få tilfredsstillet sine lyster uden hensyntagen til denne kvindes følelser og ære. I bedste fald og hvis han f.eks. ikke tør tale til hende vil han æde og afklæde hende med sine syge øjne og lystige blikke.

Det er meget usandsynligt at modne intelligente kvinder ønsker denne behandling. Disse kvinder ønsker at mænd ser på dem med respekt og at de møder og danner par med en mand, som ikke passer på ovenstående beskrivelse, men med en mand der er hæderlig, elskværdig og tro mod dem selv.

Hvis en sådan mand ønskes fundet, er det vigtigt at ligge mærke til at denne mand ikke vil nærme sig en kvinde, som er klædt på en uanstændig måde, da han føler det frastødende, for ellers ville han have opført sig som eksemplet ovenfor.

Dette fører til, at hvis en kvinde ønsker at finde en mand der elsker og ærer hende alene, så skal hun være anstændig klædt, da den mand hun søger, kun leder efter anstændige kvinder.

Derfor vil en anstændig muslimsk mand kigge efter en anstændig muslimsk kvinde med hijab, som overholder sin Guds befalinger. Og han vil ikke vægte hende ud fra hendes udseende alene men vil samtidig og endda i første række vægte hendes personlighed, gudsfrygt, intelligens og andre kvaliteter.

Der bliver i denne sammenhæng stillet et spørgsmål. Hvorfor holder mændenes sig ikke bare væk? Hvorfor skal vi gå med tørklæde for at de ikke skal fristes?

Dette er et meget legitimt spørgsmål, men svaret er enkelt.

Mændene skal også holde sig væk i Islam både fra at kigge som fra at handle. De bliver straffet i tilfælde af at de overtræder denne lov, både i dette liv som i det hinsides. Kvindens hijab er som der også blev nævnt tidligere, et forholdsmiddel imod et samfundsmæssigt problem, som opstår når kønnene møder hinanden.

Hijaben er kvindens våben imod de syge sjæle.

Menneskets instinkter og lyster

Det seksuelle behov hører til menneskets instinkter ligesom behovet for mad og drikke. Det seksuelle behov kan deles op i to dele. Det ene er det fysiske behov og det andet er det psykiske. Det fysiske behov har en grænse, hvor den mættes, ligesom man bliver mæt af at spise eller drikke, mens det psykiske instinkt ikke kender til grænser eller mæthed ligesom lysten til magt og rigdom.

Menneskets instinktive psyke er ligesom et barn, hvis du lader det, så vil det blive voksent ammende sin mors mælk og hvis du stopper amningen vil det finde nye veje. Instinktet og lysterne er på samme måde, hvis du giver dem frit løb, tager de til og vokser og ønsker mere og hvis du træner dem i at nøjes med det de får, så føjer de. Derfor ser vi at sex-industrien og dermed de problemer der er forbundet med det vokser meget mere i de lande som giver det frit løb, mens det er meget begrænset i de lande, hvor det er ildeset. Det er vel en naturlig konsekvens.

Så hijab er en træning for både mandens og kvindens instinktive psyke i at holde sig fra unaturlig seksuel adfærd.  

Kvindens ungdom

En anden vigtig pointe er, at kvinden i sin utildækkede, opmærksomhedskrævende og seksuelt attraktive form kun vil føle sig brugbar i omtrent 20 år af sit liv. Det har den mandlige del af befolkningen der har sat hende i denne miserable situation bestemt. For så længe hun er ung og pæn at se på, er hun en eftertragtet vare, men lige så snart hun kommer op i årene bliver hun erstattet af en yngre kvinde, ligesom det er tilfældet med modeller o.l. Den ikon som blev tilbedt, elsket og forførte tusinder af mænd bliver efter 20 år glemt og smidt til side. Bare se på de ældre skuespillerinder og modeller, som var ”gudinder” i deres tid. De er blevet gamle og slidte. De har ikke længere udseendet, så de holder fast i det der er tilbage med diverse skønhedsoperationer o.l., men ak, intet virker længere.

Forbandet være den glæde der varer i nogle få år og efterlader dens udøver respektløs og værdiløs. Hvordan kan kvindens selvrespekt tillade hende at være en billig tidsbestemt vare der går fra bruger til bruger? Enhver kvinde med respekt for sig selv vil indse at en nydelse, der ender som denne gør ikke er værd at tage til sig.

Utildækkede kvinder er ”billige”???!!!

Nogle kvinder føler sig stødt over at der bliver snakket om, hvor meget ærbarhed og fromhed hijab tilfører en kvinde, og derfor stiller de spørgsmålet, er utildækkede kvinder så mindre ærbødige og fromme end tildækkede kvinder?

Svaret er, at det selvfølgelig ikke altid er tilfældet, og at der findes utildækkede kvinder der er ærbødige (disse ville dog normalt selv gå iført anstændigt tøj), og at der desværre findes tildækkede kvinder der ikke er fromme – disse ville dog normalt ikke bære det påbudte hijab, men en mindre dækkende en af slagsen, og går normalt kun tildækket fordi deres kultur og traditioner påbyder dem det.

Så det handler om at forstå grundene bag hijab for at udføre det på bedste vis, og enhver kvinde hvad enten hun var muslim eller ej vil kunne se fordelene i at bære hijab.

Troende uden hijab

Nogle spørger om hvordan et stykke stof man tager på kan have så stor en betydning, da troen jo kommer fra hjertet, og man kan jo sagtens være troende uden at tage hijab på.

Svaret er at hijaben ikke behøver at følge med troen, for en ikke religiøs kvinde kan jo sagtens tage hijab på grundet samfundets traditioner e.l. Hvad enten det var tilfældet eller ej, så har hijaben en tydelig effekt på menneskets indre og på samfundet som nævnt før. Effekten på det indre kommer fra, at man som muslim ved at hijab er en pligt fra Herren, og idet man har indset det, så har man også ubevidst indset at når man ikke tager hijab på så er man gået imod Herrens befalinger, og dermed bliver ens gudsfrygt mindre, hvilket gør at man har nemmere ved at begå andre synder, og på samme måde bliver ens forhold til Herren dårligere, da man inderst inde godt ved, at man har gjort noget, som Han ikke finder acceptabelt.

Det er på tide

Det er på tide for enhver kvinde med sin stolthed, selvrespekt og slør at sætte en stopper for enhver dyrisk forførers lyster, og bevise over for verden at hun ikke er en vare der er salg til højest bydende, men at hun er et menneske på lige fod med manden, som ønsker at leve i en verden langt fra dyrenes verden, i en verden hvor kvinden lever et frit, ærbart og lykkeligt liv med manden. Ikke i kun 20 år, men i et helt liv, hvor hun er herre over sig selv, og hvor det ikke er mandens lyster der bestemmer, hvordan hun skal være.

Dette kan hun opnå med hijaben som et våben og en skjold der beskytter hendes femininitet imod de, der ønsker at udnytte den.

• ungemuslimer gruppen

Imam Musa AlKathem (as) berettede fra hans fædre, at den hellige Profet (sa) udtalte:”Hvor end en mands tro tiltager, vil hans respekt for kvinden tiltage.” I mange muslimske lande hvori man påstår, at man praktiserer islam, behandler man kvinder som værende underordnede og undertvinger dem. Uheldigvis accepterer mange kvinder denne situation, da de tror, at dette er hvad islam forskriver dem. Langt det meste af denne nedværdigelse, ydmygelse og dårlig behandling af kvinden i de ”islamiske” lande, kommer ikke fra Koranen, men fra frafald på Koranen.Tag Afghanistan, der er et af de mest afmægtige lande, som et eksempel. De daværende Taliban militser undertrykte folket lige så godt som de undertrykte religionen. De underordnede kvinder så meget, at de ikke engang måtte forlade deres hjemme eller modtage enhver form for uddannelse. Ikke for at nævne deres drab på deres trosfæller, på baggrund af en påstand om, at de er frafaldet islam.Hvilken mentalitet er dette? Mentaliteten af ældgamle arabere, der var så skamfulde over deres nyfødte døtre, at de begravede dem levende. Eller mentaliteten af de gamle europæere, som anså kvinder for værende så underordnede, at de ikke engang var mennesker. At de ikke havde sjæle og var dybest set som dyr.I islam har kvinderne rettigheder. Rettigheder som kvinder her i Europa ikke havde, indtil for ikke så længe siden. I mellemøstlige lande har regeringerne fordrejet eller endda ignoreret disse love. Ifølge den sande islamiske lov har kvinden altid ret til at opnå en uddannelse, arve, tjene penge og beholde dem, besidde ejendom og indgå kontrakt. I islam påvirker kvindens ægteskab ikke hendes legale status, hendes ejendom, hendes indtægt og ikke engang hendes navn! Hun er berettiget til en kompensation, som en mand er. Se på USA. Kvinder kunne ikke engang stemme indtil omkring 1920. I England er det kun et hundrede år siden, at kvinden endelig fik hendes ejendomsret. I 1857 fik hun retten til skilsmisse. Disse har været banale islamiske rettigheder i mere end 1400 år. Også er vi dem, der er gammeldags og de undertrykkende?Profeten (sa) sagde: ”Fatima er en del af mig. Den, der gør hende uret, har gjort mig uret. Og den, der gør mig uret, har gjort Allah uret.” Ved at udtale denne hadith, fremhæver Profeten sin dybe respekt for Fatima (as) til den grad, at den, der gør hende fortræd, har gjort Allah fortræd. Han udtalte ikke denne hadith om en mand, og dette betyder, at en kvinde kan have en høj status hos Allah (jwa). Ikke baseret på hendes køn, men baseret på hendes tro og gudfrygtighed. ”Den, der handler retfærdigt – det sig være mand eller kvinde – og er troende: sådanne skal indgå i paradiset, og der skal ikke gøres dem den mindste uret.”[1] Der står således i Koranen: ”Sig: Adlyd Allah og adlyd Sendebudet.”[2] Dette bekræfter, at man skal adlyde Profeten (sa) og følge hans tradition. Lad os igen tage hans datter, Fatima Alzahra (as). Han respekterede hende til den grad, at han (sa) oprejste sig da hun trådte ind i et værelse, hvori han var. Han kyssede hendes hænder og tilbyd hende et sæde – en kvinde! Og hvem var han? Han var ikke en normal mand – han var Allahs Profet. Allahs Sendebud. Allahs elskede, står op for en kvinde? En ung kvinde? Hans datter? Hvad betyder dette? Tænk! Profeten (sa) besad stor kærlighed og dyb respekt for hans datter. Hans kærlighed til Fatima kom dybt inde fra hans hjerte. På samme vis gjorde hans sandfærdige handlinger og udtalelser. Hans indstilling over for kvinderne var ikke kun noget han gjorde eller sagde. Det var noget han mente. Han mente alt hvad han sagde, og alt hvad han sagde stammede fra Allah (jwa). Dette kommer til udtryk i verset, hvori Han (jwa) omtaler hans tale: ”Og han taler ikke af (eget) begær. Dette er kun en åbenbaring, åbenbaret (af Allah).”[3] Og da han, fred være med ham, viste sådan en grad af respekt for kvinden, så gjorde han det ikke kun for sig selv. Han gjorde det ligeledes for at sætte et eksempel for andre. Allah siger i koranen, at Profeten er et eksempel for enhver: ”I har visselig I Allahs Sendebud et godt og skønt forbillede for den, som håber (og frygter) Allah og den yderste dag og ihukommer Allah meget.”[4] Han lovpriser ligeledes Profetens (sa) adfærd, idet Han siger: ”Og dit (liv og din lære er bygget) på høje moralske egenskaber.”[5] Nu når Profetens respekt for kvinden var så dybsindig, og når vi er påbudt, at tage ham som et eksempel, burde vi så ikke være på samme måde? Desværre er det ikke sådan, at folk ser på sagen. Ligesom at islam er så uforanderlig i denne samfund, er kvindens status i islam et af de mest misforståede og ukorrekt skildrede emner i den vestlige verden. Hvorfor anses islam for værende den religion, der undertrykker kvinder så meget? Tænk over det. Betragt filmen ”Not without My Daugther” som et eksempel, der indeholder så mange falske skildringer af kvinder i de islamiske lande. Det er rigtigt, at der er kvinder i mange såkaldte islamiske lande, der ikke bliver behandlet på baggrund af deres Gudgivne rettigheder. Men dette er ikke den islamiske ideologis skyld. Det skyldes derimod den urigtige anvendelse eller helt og holdent benægtelse af ideologien i disse samfund. Mange af praksisene og lovene i de ”islamiske” lande afviger fra, eller er totalt urelateret til de islamiske kilder. I stedet er mange af disse praksis baseret på traditionelle sædvaner. Betragt Saudi Arabien. Kvinder har ikke engang lov til at føre bil i dette land. Hvilken slags lov er dette? Derpå kigger folk på disse fordrejede regler regeringen har skabt, også tror de, at dette er hvad islam har befalet. Hvad kan vi så fortælle dem? Saudi Arabien er formodet at udlede dets love fra den islamiske lovgivning, men de stammer alle fra det Saudiske monarki. Ligeledes er der i nogle af de såkaldte islamiske lande mange vedblivende borgerlige love, som blev pålagt under den europæiske kolonisation. Tag Egypten som et eksempel, hvor mange borgerlige love, der vedrører familieanliggender er direkte taget fra den gamle franske lovgivning. Som et resultat på dette kan en egyptisk mand lade sig skille fra sin kone meget lettere end hun kan. Meget ofte er love i mellemøstlige lande lovgivet af mænd, som tager bid og stumper af den islamiske lovgivning og kombinerer det med opdigtede love baseret på kulturelle og udenlandske praksis. En anden grund til, at folk ikke godtager ideen om, at mænd og kvinder er lige er, at de har det indtryk, at ligestillingen betyder, at man har nøjagtig samme roller og funktioner. De synes at have overset kendsgerningen, at kvinder har særegne roller, og at mænd har særegne roller. Hvis disse bliver udført korrekt, så kan vi opnå harmoni og fuldkommenhed i livet, og alene under disse vilkår, vil dette være muligt. Koranen gav kvindens rettigheder et ny liv som værende et menneske og mandens partner i humanitet og menneskerettigheder, men overså samtidig ikke hendes kvindelighed eller mandens mandlighed. Med andre ord, så overså Koranen ikke kvindens natur. Andre har den parodiske forestilling, at kvinder er skabt til mandens gavne og nytte. I islam er dette ikke at finde. Den har fastsat formålet med skabelsen med klare termer. Udtryksfuldt siger den, at jorden, himlene, luften, skyerne, planterne og dyrene, alle er skabt af hensyn til menneskeheden. Den siger ikke, at kvinden er skabt for mandens syld. Både mænd og kvinder er skabt for hinandens skyld. Koranen siger: ”De er en klædning for jer, og I er en klædning for dem.”[6] Der er i Koranen derfor ingen forskelle mellem kønnene i forhold til Gud. Koranen siger: ”Og deres Herre svarede dem: Jeg lader ikke iblandt jer en virkendes værk gå til spilde, det være sig mand eller kvindes, thi de er af samme æt.”[7] Allah taler ikke kun om mænd, ej heller taler han kun om kvinder. I Allahs øjne er vi alle ligeværdige. Og når Gud, der skabte os, og gav os livet, og som har skænket os alt hvad vi besidder, ser os lige, hvorfor skulle vi så ikke kunne gør det? [1] Koranen: 4 : 124 [3] Koranen: 53 : 3-4 [5] Koranen: 68 : 4 [7] Koranen: 3 : 195