01.24.08
Hijabens dyder
1. En lydigheds gerning
Hijab er en lydighedsgerning overfor Allah (jwa) og Hans Sendebud (sa). Han siger i Koranen:
”Og det sømmer sig ikke for en troende mand og en troende kvinde, at der, når Allah og Hans Sendebud har gjort en sag, skulle være noget valg for dem i deres (forhold til denne) sag. Og den, som er ulydig mod Allah og Hans Sendebud, er visselig faret vild i en åbenbar fejltagelse.”[1]
Og Han siger ligeledes:
”Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis) skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed.”[2]
2. Hijab er ærbarhed
Allah (jwa) gjorde overholdelsen af hijab en demonstration af kyskhed og ærbarhed. Allah (jwa) siger om dette:
”O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.”[3]
I det ovenstående vers er der et bevis på, at genkendelsen af den åbenbare skønhed af kvinden er skadelig for hende. Når grunden til tiltrækningen ophører, påhører restriktionen. Dette illustreres i sagen om de ældre kvinder, som må have mistet alle aspekterne af tiltrækningen. For dem har Allah (jwa) tilladt det, at lægge til side deres ydre beklædning og fremvise deres ansigter og hænder, men minder stadig om, at det er bedre for dem at beholde deres ærbarhed.
3. Hijab er Tahara (Renhed)
Allah (jwa) har vist os visdommen bag påbudet af hijab, idet Han siger:
”Og når I beder dem [Profetens koner] om noget, så spørg dem bag et slør. Dette er det reneste for jeres hjerter og deres hjerter.”[4]
Hijab er årsag til en større renhed for de troende mænds og kvinders hjerter, idet den afskærmer for hjertets begær. Foruden hijab har hjertet nemmere ved at begære. Dette er grunden til, at hjertet er renere når man spærrer for synet, for således er præventionen af fitna meget åbenbar. Hijab beskærer de onde tanker og begærligheden af de syge hjerter. Derom siger Han (jwa):
”Vær ikke milde og undergivne i jeres tale, så den, der har en sygdom i sit hjerte, fatter (usømmelige) håb. Men før passende og sømmelig tale.”[5]
4. Hijab er en værn/ skjold
Profeten (sa) sagde:
”Allah, Den Højeste, Den Ophøjede, er Undselig [Hayii], er Værneren [Sattar]. Han elsker undselighed og værn (om hvad der er forbudt at vise).”
Han sagde desuden:
”Enhver kvinde, der tager sit tøj af i andre en hendes mands hus (for at vise sig for forbudte hensigter), har brudt Allahs skjold over hende.”
5. Hijab er Taqwah (Gudfrygtighed)
Allah (jwa) siger i Koranen:
”O Adams børn, Vi har visselig sendt jer en beklædning, som kan dække jeres skam, og (som tjener jer) til prydelse. Men retfærdighedens klædning er den bedste.”[6]
De udbredte former for beklædning i verden i dag, er for det meste til at vise, og knapt forstået som et dække eller beskyttelse for kvindens krop. For de troende kvinder, er formålet med hijab at værne om deres kroppe og dække deres private dele som en demonstration af lydigheden af Allahs befaling. Hijab er derfor en retskaffen handling.
6. Hijab er Eman (troskab)
Alle de vers, hvori Allah (jwa) omtaler hijab, henvender sig udelukkende til de troende kvinder, Almo’minat. Eksempelvis siger Han (jwa):
”Og sig til de troende kvinder..”[7] og ligeledes i:
”O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder…” [8]
En af Profetens koner fik engang besøg af nogle kvinder fra Banu Tameem stammen, som var usømmeligt klædt. Hun sagde til dem:
”Hvis I virkeligt er troende kvinder, så er dette sandelig ikke de troende kvinders påklædning, og hvis I da ikke er troende kvinder, så nyd det.”
7. Hijab er Haya’ (Undselighed)
Der er to autentiske hadith, der siger:
”Enhver religion har en moralitet, og islams moralitet er haya’.” Og:
”Undselighed (stammer) fra troskab (i Allah), og troskab (belønnes med) Paradiset.”
Hijab passer til den naturlige undselighed, som er en del af kvindens natur.
8. Hijab er Gheerah
Hijab passer ligeledes til den naturlige følelse af gheerah, som er et indre instinkt i den hæderlige mand, som gør, at han ikke kan lide, at andre ser på hans kone eller døtre. Gheerah er derfor en drivende sindsbevægelse, som driver den hæderlige mand til at beskytte kvinder, der er ham relateret, fra fremmede. En retskaffen muslim har gherrah for alle muslimske kvinder som svar på sit lyst og begær. Mænd kigger (med begær) på andre kvinder, og tænker ikke på, at andre gør det samme mod deres koner eller døtre. Blanding af kønnene og fravær af hijab ødelægger gheerah hos mænd. Islam anser gheerah for værende en uadskillelig del af troen. Værdigheden af en kone, datter eller enhver anden muslimsk kvinde, skal i høj grad respekteres og forsvares.
[1] Koranen: 33 : 36
[2] Koranen: 24 : 31
[3] Koranen: 33 : 59
[4] Koranen: 33 : 53
[5] Koranen: 33 : 32
[6] Koranen: 7 : 26
[7] Koranen: 24 : 31