01.24.08
Kvindens status i Islam…
| Imam Musa AlKathem (as) berettede fra hans fædre, at den hellige Profet (sa) udtalte:”Hvor end en mands tro tiltager, vil hans respekt for kvinden tiltage.” I mange muslimske lande hvori man påstår, at man praktiserer islam, behandler man kvinder som værende underordnede og undertvinger dem. Uheldigvis accepterer mange kvinder denne situation, da de tror, at dette er hvad islam forskriver dem. Langt det meste af denne nedværdigelse, ydmygelse og dårlig behandling af kvinden i de ”islamiske” lande, kommer ikke fra Koranen, men fra frafald på Koranen.Tag Afghanistan, der er et af de mest afmægtige lande, som et eksempel. De daværende Taliban militser undertrykte folket lige så godt som de undertrykte religionen. De underordnede kvinder så meget, at de ikke engang måtte forlade deres hjemme eller modtage enhver form for uddannelse. Ikke for at nævne deres drab på deres trosfæller, på baggrund af en påstand om, at de er frafaldet islam.Hvilken mentalitet er dette? Mentaliteten af ældgamle arabere, der var så skamfulde over deres nyfødte døtre, at de begravede dem levende. Eller mentaliteten af de gamle europæere, som anså kvinder for værende så underordnede, at de ikke engang var mennesker. At de ikke havde sjæle og var dybest set som dyr.I islam har kvinderne rettigheder. Rettigheder som kvinder her i Europa ikke havde, indtil for ikke så længe siden. I mellemøstlige lande har regeringerne fordrejet eller endda ignoreret disse love. Ifølge den sande islamiske lov har kvinden altid ret til at opnå en uddannelse, arve, tjene penge og beholde dem, besidde ejendom og indgå kontrakt. I islam påvirker kvindens ægteskab ikke hendes legale status, hendes ejendom, hendes indtægt og ikke engang hendes navn! Hun er berettiget til en kompensation, som en mand er. Se på USA. Kvinder kunne ikke engang stemme indtil omkring 1920. I England er det kun et hundrede år siden, at kvinden endelig fik hendes ejendomsret. I 1857 fik hun retten til skilsmisse. Disse har været banale islamiske rettigheder i mere end 1400 år. Også er vi dem, der er gammeldags og de undertrykkende?Profeten (sa) sagde: ”Fatima er en del af mig. Den, der gør hende uret, har gjort mig uret. Og den, der gør mig uret, har gjort Allah uret.” Ved at udtale denne hadith, fremhæver Profeten sin dybe respekt for Fatima (as) til den grad, at den, der gør hende fortræd, har gjort Allah fortræd. Han udtalte ikke denne hadith om en mand, og dette betyder, at en kvinde kan have en høj status hos Allah (jwa). Ikke baseret på hendes køn, men baseret på hendes tro og gudfrygtighed. ”Den, der handler retfærdigt – det sig være mand eller kvinde – og er troende: sådanne skal indgå i paradiset, og der skal ikke gøres dem den mindste uret.”[1] Der står således i Koranen: ”Sig: Adlyd Allah og adlyd Sendebudet.”[2] Dette bekræfter, at man skal adlyde Profeten (sa) og følge hans tradition. Lad os igen tage hans datter, Fatima Alzahra (as). Han respekterede hende til den grad, at han (sa) oprejste sig da hun trådte ind i et værelse, hvori han var. Han kyssede hendes hænder og tilbyd hende et sæde – en kvinde! Og hvem var han? Han var ikke en normal mand – han var Allahs Profet. Allahs Sendebud. Allahs elskede, står op for en kvinde? En ung kvinde? Hans datter? Hvad betyder dette? Tænk! Profeten (sa) besad stor kærlighed og dyb respekt for hans datter. Hans kærlighed til Fatima kom dybt inde fra hans hjerte. På samme vis gjorde hans sandfærdige handlinger og udtalelser. Hans indstilling over for kvinderne var ikke kun noget han gjorde eller sagde. Det var noget han mente. Han mente alt hvad han sagde, og alt hvad han sagde stammede fra Allah (jwa). Dette kommer til udtryk i verset, hvori Han (jwa) omtaler hans tale: ”Og han taler ikke af (eget) begær. Dette er kun en åbenbaring, åbenbaret (af Allah).”[3] Og da han, fred være med ham, viste sådan en grad af respekt for kvinden, så gjorde han det ikke kun for sig selv. Han gjorde det ligeledes for at sætte et eksempel for andre. Allah siger i koranen, at Profeten er et eksempel for enhver: ”I har visselig I Allahs Sendebud et godt og skønt forbillede for den, som håber (og frygter) Allah og den yderste dag og ihukommer Allah meget.”[4] Han lovpriser ligeledes Profetens (sa) adfærd, idet Han siger: ”Og dit (liv og din lære er bygget) på høje moralske egenskaber.”[5] Nu når Profetens respekt for kvinden var så dybsindig, og når vi er påbudt, at tage ham som et eksempel, burde vi så ikke være på samme måde? Desværre er det ikke sådan, at folk ser på sagen. Ligesom at islam er så uforanderlig i denne samfund, er kvindens status i islam et af de mest misforståede og ukorrekt skildrede emner i den vestlige verden. Hvorfor anses islam for værende den religion, der undertrykker kvinder så meget? Tænk over det. Betragt filmen ”Not without My Daugther” som et eksempel, der indeholder så mange falske skildringer af kvinder i de islamiske lande. Det er rigtigt, at der er kvinder i mange såkaldte islamiske lande, der ikke bliver behandlet på baggrund af deres Gudgivne rettigheder. Men dette er ikke den islamiske ideologis skyld. Det skyldes derimod den urigtige anvendelse eller helt og holdent benægtelse af ideologien i disse samfund. Mange af praksisene og lovene i de ”islamiske” lande afviger fra, eller er totalt urelateret til de islamiske kilder. I stedet er mange af disse praksis baseret på traditionelle sædvaner. Betragt Saudi Arabien. Kvinder har ikke engang lov til at føre bil i dette land. Hvilken slags lov er dette? Derpå kigger folk på disse fordrejede regler regeringen har skabt, også tror de, at dette er hvad islam har befalet. Hvad kan vi så fortælle dem? Saudi Arabien er formodet at udlede dets love fra den islamiske lovgivning, men de stammer alle fra det Saudiske monarki. Ligeledes er der i nogle af de såkaldte islamiske lande mange vedblivende borgerlige love, som blev pålagt under den europæiske kolonisation. Tag Egypten som et eksempel, hvor mange borgerlige love, der vedrører familieanliggender er direkte taget fra den gamle franske lovgivning. Som et resultat på dette kan en egyptisk mand lade sig skille fra sin kone meget lettere end hun kan. Meget ofte er love i mellemøstlige lande lovgivet af mænd, som tager bid og stumper af den islamiske lovgivning og kombinerer det med opdigtede love baseret på kulturelle og udenlandske praksis. En anden grund til, at folk ikke godtager ideen om, at mænd og kvinder er lige er, at de har det indtryk, at ligestillingen betyder, at man har nøjagtig samme roller og funktioner. De synes at have overset kendsgerningen, at kvinder har særegne roller, og at mænd har særegne roller. Hvis disse bliver udført korrekt, så kan vi opnå harmoni og fuldkommenhed i livet, og alene under disse vilkår, vil dette være muligt. Koranen gav kvindens rettigheder et ny liv som værende et menneske og mandens partner i humanitet og menneskerettigheder, men overså samtidig ikke hendes kvindelighed eller mandens mandlighed. Med andre ord, så overså Koranen ikke kvindens natur. Andre har den parodiske forestilling, at kvinder er skabt til mandens gavne og nytte. I islam er dette ikke at finde. Den har fastsat formålet med skabelsen med klare termer. Udtryksfuldt siger den, at jorden, himlene, luften, skyerne, planterne og dyrene, alle er skabt af hensyn til menneskeheden. Den siger ikke, at kvinden er skabt for mandens syld. Både mænd og kvinder er skabt for hinandens skyld. Koranen siger: ”De er en klædning for jer, og I er en klædning for dem.”[6] Der er i Koranen derfor ingen forskelle mellem kønnene i forhold til Gud. Koranen siger: ”Og deres Herre svarede dem: Jeg lader ikke iblandt jer en virkendes værk gå til spilde, det være sig mand eller kvindes, thi de er af samme æt.”[7] Allah taler ikke kun om mænd, ej heller taler han kun om kvinder. I Allahs øjne er vi alle ligeværdige. Og når Gud, der skabte os, og gav os livet, og som har skænket os alt hvad vi besidder, ser os lige, hvorfor skulle vi så ikke kunne gør det? [1] Koranen: 4 : 124 [3] Koranen: 53 : 3-4 [5] Koranen: 68 : 4 [7] Koranen: 3 : 195 |
|